Wednesday, March 02, 2005

Memory line: hilsen fra Bent

EMNE: A trip down memory lane…

Kære Niels Jørgen

Ja så blev det omsider din tur til at sige farvel.

Det har været en utrolig spændende og sjov oplevelse at lære dig at kende, især i den periode hvor du var heroppe på københavnerkontoret. Jeg har sjældent mødt en person der med så megen ildhu og entusiasme brændte for en sag – hvilket bla. udmøntede sig i trykning af op til flere tusinde memoark hvilket vi da også klarede sammen med de uendeligt mange andre jeg-vågner-midt-om-natten-og-skriver-det-lige-ned-brochurer. J Ja det var en produktion som var helt unik – svenske, norske, finske og islandske newsletters – Arbejdsmarkedsnyt’er- Europæiske Nyhedsbreve – Faktablade – EF Nyt’er til Lokalaviserne, ja selv Grønlandsk gjorde vi det i !! En utrolig mængde som alle blev søsat i din tid. Jeg vil da også lige nævne EF-Pakken hvor du sad og skrev om natten og næste morgen gik Ole Søgård og jeg så i gang med selve produktionen – rigtig sjovt og spændende at kunne være med til at gøre en forskel !! Sidenhen har du så gjort karriere i Bruxelles hvilket sikkert heller ikke er gået stille for sig.

Det er derfor dejligt at du nu endelig kan trække dig tilbage og nyde dit velfortjente otium.

Du ønskes held og lykke med håb om alt det bedste for dig fremover

De kærligste hilsener fra

”Gutenberg” alias Bent

0 Comments:

Post a Comment

<< Home