Memory line: hilsen fra Dominique

EMNE: A trip down memory lane…

30 år siden ... sådan føles det slet ikke!!!!

Niels Jørgen – jo, det navn siger mig noget ... et eller andet i forbindelse med EF! For eller imod ?…

Jo, min vej til EF startede med jazzballet da Kirsten fortalte mig om en livlig fyr som havde overtaget kommandoen på det nye presse- og informations kontor. Jeg skulle bare møde op – de skulle nok finde på et eller andet, specielt da oversættelsesafdelingen ikke var på plads i Bruxelles, og de manglede én til at jonglere med alle de freelance oversætter som skulle klare Bulletinen hver måned. Lidt skeptisk stillede jeg derfor op en tilfældig mandag morgen i April 1975 på Gammel Torv...og fik mit første chock: et kæmpe ovalt bord dækket med wiennerbrød og gammel dansk, og rundt omkring sad en flok mennesker, der hyggede sig gevaldigt og snakkede i munden på hinanden, flirtede som om de var til bal og slet ikke anede at der lå en hel uges arbejde forud...Det var mit første møde med dansk råhygge. Men så tog de fat allesammen, og glemte alt om mig. Hvad skulle jeg lave? ...? Et skrivebord? ...bare masse på, for dem var det ikke nok af, heller ikke skrivemaskiner eller telefoner eller andre basale ting man kunne forvente på et kontor. Det var noget af et chaos på det åbne kontor og det kunne jeg slet ikke overskue efter 4 år tilbragt i ro og tryge rammer hos WHO. Så jeg gik min vej, totalt ubemærket troede jeg, men knap nok var jeg nået hjemme før du ringede til mig og sagde til mig at jeg skulle tage det roligt, I skulle nok finde et sted til mig og ville udfærdige en slags arbejdsbeskrivelse, så jeg skulle bare komme tilbage næste mandag og hygge mig indtil da – Derfor startede mit job med EF med en uges ferie .....og derefter hang jeg på i hele 10 år for jeg faldt ret hurtigt pladask for stemmingen og de mange udfordringer der kom hen af vejen. Du gav os plads allesamme til at vokse og en mere energiske chef har jeg aldrig kendt. Jeg lærte mere i de 10 år end i hele min karriere.Vi knokklede, men ak hvor vi også festede. Uforglemmeligt – og derfor blev jeg slet ikke overrasket den dag jeg hørte at du startede en veteranklub for at samle den gamle klikke som efterhånden var spredt ud over alle vinde. 1. Maj længe leve!

Der bliver måske tid nu til den bog du snakkede om allerede for mange år siden???

Et stort TILLYKKE med en velfortjent frihed til at udforske andre sider af digselv og verden.