Sunday, March 27, 2005

Pia Ahrenkildes hilsen

Kære Niels,

Kommissionen bliver jo aldrig helt den samme igen! Men jeg kan forestille mig, at den fristelse det må være at mærke luften under vingerne som en helt fri fugl er blevet uimodståelig. Jeg er sikker på, at Europa i en eller anden forstand stadig vil nyde godt af din - heldigvis - utæmmelige og smitsomme kommunikationstrang og -stil. Din ildsjæl har næret så mange initiativer, og givet os så mange ideer. Det håber jeg du bliver ved med, der hvor du er på vej hen i dit nye liv. Det gør en forskel at krydse dine spor. Og jeg har altid været meget glad for dit inspirerende samarbejde. Alt skal du i dag have den varmeste tak for.

Solskins-knus,

Pia Ahrenkilde

0 Comments:

Post a Comment

<< Home