Wednesday, April 19, 2006

De ååååh så høje benzinpriser....

Ja, det er korrekt: 10.40 kr for en liter benzin er uhørt højt. Og et meget stort problem for mange mennesker, der er afhængig af en bil.

Men inden man starter på at skælde for meget ud på araberne og olieselskaberne, kunne man jo passende tage en runde med skatteministeren - og dermed staten - først! Hvorfor? Fordi han er den største "skurk" i det spil: Hver gang vi betaler 1 kr. for benzinen, så går mere end 70 øre direkte i statskassen. Er det rimeligt?

Og ikke nok med det: statsafgiften er procentuel, ikke en fast afgift. Det vil sige, at hver gang benzinprisen stiger med 10 øre pr. liter hos benzinselskaberne, så får staten automatisk ca. 30 øre mere. Og hvis den stiger med 20 øre, er skattefars automatiske udbytte ca. 60 øre mere. Og den stakkels bilist må altså i den sure ende betale henholdsvis 40 øre og 80 øre mere pr. liter.

Kunne man ikke - som visse andre lande - lave et system, så staten fik et fast beløb pr. solgt liter benzin? Derved ville pristigninger ikke slå nær så meget igennem. Og staten kunne fortsat få det beløb, der tilkom den.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home