Wednesday, August 16, 2006

For mange udenlandske studerende ?

Hvad er det dog for noget gammeldags vås at diskutere, om der er for mange studerende fra andre EU lande på danske universiteter! Der er desværre stadig danskere, også blandt toppolitikere, der lever tilbage i gamle dage. Dansk først - mig her og der. En af de helt opløftende udviklinger er jo netop, at Europa er blevet åbnet op for alle europæere. Hvilken fantastisk ting, at enhver borger i et EU-land, herunder også Danmark, har nøjagtig de samme rettigheder i ethvert EU-land som de lokale borgere. Vi er ikke længere lukket inde bag nationale barrierer, hvor vi med halm i træskoene og en indbygget mistro mod "de andre" må nøjes med vore egne begrænsede muligheder. Vi kan nyde godt at hele Europa med snart 500 millioner indbyggere og alle de spændende muligheder, det giver.

Og så kan det altså ikke nytte noget, at vi får hårrejsning i nakken og andre steder, når også ikke-danske - såsom svenskere - benytter sig af mulighederne. Tænk dog i stedet, at dette er med til at berige vort uddannelsesniveau og til at forberede danskere bedre til at begå sig godt i den store dynamiske verden. Og måske kunne nogle af de svenske medicinstuderende til sidst finde på at BLIVE i Danmark som læger - som vi har så stor mangel på. Men det er man måske også imod.

Sæt dog denne gammeldags, indadvendte nationalisme på museum - og smid nøglen væk!

2 Comments:

At 8/16/2006 09:21:00 AM, Anonymous Anonymous said...

Det er jeg fuldkommen enig i. Men hvad skal man gøre ved det?

Kom med nogle konkrete, realistiske forslag!

 
At 8/16/2006 09:35:00 AM, Anonymous Anonymous said...

Det kan vel ikke være meningen, at vi skal betale for svenskernes uddannelse ? Selv om de godt kunne trænge til det!

 

Post a Comment

<< Home